Ordet stress bliver brugt i mange sammenhænge.
Stress kan være godt i hverdagen, det er en måde hjernen forbereder os på, når man står overfor et problem eller en udfordring. Der bliver udskilt stresshormoner i kroppen, som hjælper en igennem udfordringen fysisk og mentalt. Når udfordringen er overstået, daler stressniveauet igen. Dette er gode udsving i stresshormonerne, som dermed hjælper en i hverdagen. Derfor er stress ikke en sygdom, men et begreb, som beskriver en psykisk tilstand. Ligeledes er kortvarig stress ikke farligt eller nødvendigvis dårligt. Dog kan langvarig stress ende med at blive meget alvorlig stress!
Mange mennesker tænker, at det altid er arbejdsrelateret stress når man får stress. Dette er dog ikke altid tilfældet, men det kan være en medvirkende årsag dertil. Sandheden er, at stress er summen af mange ting. Så stress opstår når ens egne ressourcer ikke kan hamle op med de krav, som man møder fra omverdenen eller en selv. Dermed er der altså en ubalance mellem det man føler man 'bør' kunne, og det man føler man faktisk 'kan'.
Når et stort arbejdspres, konflikter med sociale relationer og bekymringer kan det hobe sig op. Hvilket i længden vil kunne resultere i stress, der er en stor belastning fysisk og psykisk.
Man kan opleve, at ens mentale tilstand bliver unødigt presset, hvis man oplever længerevarende stress. Dette kan påvirke ens fysiske og mentale tilstand i en sådan grad, at man udvikler alvorlige symptomer. Disse symptomer kan du læse mere om nedenfor.
Kroppen reagerer ved at gå i en form for alarmberedskab, hvor den frigiver blandt andet stresshormonerne kortisol og adrenalin. Dette vil over længere tid udmatte kroppen, som udvikler kropslige reaktioner. Ligeledes kan det blive en udfordring at håndtere tanker, hukommelsen bliver ringere og der kan opstå andre psykologiske symptomer.
Der opstår dermed over tid en belastningsreaktion, når man har været presset for længe. De urealistiske forventninger du har mødt har drænet dig for energi og almindelige hverdags udfordringer kan synes uoverskuelige og give en høj puls samt sved på panden.
Symptomerne på stress kan være ligeså forskellige som den måde man oplever stress på.
Nedenfor har jeg dog alligevel forsøgt at næve nogle af de mest typiske stresssymptomer:
Tankemylder og vedvarende bekymringer
Skam og lavt selvværd
Angst
Tristhed eller måske vrede
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Manglende overblik
Følsomhed overfor lyd og lys
Mentale blackouts
Tendens til at trække sig tilbage socialt – blive passiv eller apatisk
Ændret forbrug af mad eller stimulanser - eksempelvis cigaretter eller alkohol
Hektisk aktivitet eller tale
Søvnproblemer
Smerter i hoved, nakke og skuldre
Hjertebanken
Problemer med fordøjelsen
Diffus sygdom - du er løbende små-syg
Ofte er man stresset i et stykke tid, før man indser det selv, og ens omgivelser italesætter det måske før end man selv ser det.
De fysiske symptomer er ofte dem en stresset selv mærker først. Det kan være hjertebanken, søvnproblemer eller gentagende infektion. Senere vil der kunne opstå vrede eller man kan have let til gråd. Hvortil der over tid vil opstå problemer med at huske og koncentrere sig. Følgende vil der ofte opstå negative tanker om en selv. Jo længere tid man er belastet, jo kraftigere vil symptomerne blive.
I en stressbehandling i min klinik, vil vi vurdere, hvilke faktorer som har belastet dig og holde dem op imod de ressourcer du har. Dermed kan jeg vejlede dig igennem processen til, at skabe ro i krop og sind. Ligeledes vil vi samarbejde om den adfærd eller holdning, som kan have været en del af belastningen. Jeg vil forsøge at give dig konkrete værktøjer til din hverdag, så du forhåbentlig kan forebygge og håndtere stress i fremtiden.
Det kan for nogen være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding fra arbejdet. For mange kan dette være et stort nederlag at indse. Men det er en hurtig vej til at mindske eller måske undgå stress i helingsperioden. Hvilket man kan tale med ens egen praktiserende læge om. En sygemelding eller nedsat tid på arbejdet er dog langt fra løsningen for alle. For nogen kan alene tanken om arbejdet, som hober sig op, forværre ens stress niveau.
Når man skal komme sig over stress, skal man huske det kan tage tid. Psyken har brug for atter at komme sig og kroppen skal ud af stress-alarmberedskabet.
Accepten af, hvor lang tid det kan tage, er ofte en udfordring for mange at nå. Men den er vigtig, for det er realiteten om, hvor presset du har været som menneske og hvordan du bør leve dit liv fremadrettet for at trives i hverdagen. Jeg vil i terapien selvfølgelig også forsøge at støtte dig gennem denne proces.
Mange ser det desværre som et nederlag at skulle kontakte en psykolog for at få hjælp til at afhjælpe stress – For det er ’bare’ noget man ’bør’ kunne. Men det er det ikke, som jeg skrev ovenfor er det en belastningsreaktion, når du har mødt for store krav, i for lang tid. Derfor er det vigtigt, at der kommer ro og hvile ind i hverdagen. Nedenfor kommer jeg med tre hurtige råd til, hvad du selv kan gøre
Derfor vil mit første råd være prøv at se det som en måde, hvorpå du tager ansvar for dig selv og dit helbred ved at bede om støtte til det, som er udfordrende. Du kan tale med dit netværk eller eventuelt søge professionel hjælp.
Det andet råd; Prøv at øv dig i at koble fra. Når du har været presset så længe, at dine kropslige reaktioner ikke kan falde til ro og dit hoved er ved at drukne i tanker - kan det være svært bare at slappe af. Men det vil gavne dig at prøve. Derfor skal du igen øve dig i at slappe af. Det kan eventuelt være med en god bog, en gå tur, meditation, eller kreative sysler. Det vigtigste er, at du igen får ro på og når til et punkt, hvor du igen kan føle glæde i hverdagen og ikke kun stress følelser.
Det sidste råd omhandler søvnproblemer. Det er ganske normalt at opleve udfordringer med søvnen når man er ramt af stress. Det er dog af afgørende betydning, at du har en god nattesøvn, hvis du skal komme dig. Prøv derfor at finde tilbage til gode søvnrutiner. Det kan eksempelvis være; Gå i seng og stå op på samme tid, prioriter, at soveværelset er behageligt og rent, luft ud i soveværelset dagligt og sidst, men ikke mindst - prøv at undgå skærmbrug lige før du skal sove.
Hvis du har svært ved at finde ro for tankerne når du skal sove, er der hjælp at få. Der findes flere værktøjer - men du kan selv som det første prøve at skrive ned, hvad der fylder, når det fylder.
Hvis man har været meget stresset, kan det føles næsten uoverskueligt at skulle vende tilbage til det liv man havde før, hvor arbejde, familie og fritidsinteresser alle skulle gå op i en højere enhed. Men det er lige netop pointen!
Stressramte er oftest meget pligtopfyldende og holder af sit arbejde, men de har mistet overblikket over sin situation.
Det får pulsen op og de får hjertebanken når de tænker på at vende tilbage. Men stress behandlingen kan hjælpe og give værktøjer, så du ikke stresser unødigt over arbejdsopgaver og egne følelser af måske ikke at kunne leve i et højt stressniveau igen.
Her er det vigtigt, at du husker, hvad der står øverst! Kortvarig stress kan være god. Du skal dog lære balancen mellem god og dårlig stress at kende. Derfor skal du øve dig i at sætte grænser, mærke både fysiske og mentale symptomer at kende. Det er nemlig kroppen, som taler til dig. Det skal lære at se det som en rette snor til, hvordan du kan være godt tilpas på alle fronter i dit liv.
Hvis du skal vende tilbage til arbejdet efter en stress sygemelding er det vigtigt med god kommunikation med arbejdspladsen. Ligeledes skal du være rolig i, at der oftest vil være en optrapning af arbejdstid over en periode, så du kan vende dig til, at være tilbage.
For mange kan årsagen til ens tilstand være svær at erkende, men når du har erkendt den, er det også vigtigt at sige det højt. Det vil nemlig mindske risikoen for, at du falder tilbage i gamle vaner og dermed forebygge stress. Så husk samtaler med din chef og kollegaer, italesæt dine udfordringer. Italesæt jeres forventninger til arbejdsopgaver og eventuelle små pauser.
Hvis du eksempelvis oplever koncentrationsbesvær, er lydfølsom, angst eller har manglende energi, vil arbejdspladsen sikkert kunne tilgodese dette og tage forskellige skånehensyn og struktur, så tilstanden ikke forværres.
Ligeledes vil du måske også blive overrasket over, at de fleste mennesker faktisk har oplevet stress i mere eller mindre grad. Derfor kan de forstå din tilstand og ønsker at støtte dig igennem den.
Du kan måske med tiden lære at omfavne din stress, se det som en gave - for det gav dig muligheden for, at lære dig selv bedre at kende. Ligeledes kommer mange ud på den anden side og føler, at de har fået bedre balance mellem det liv de ønsker at leve og det liv de faktisk lever.
Hvis du kender en, som har alvorlig stress, kan det være voldsomt at se, hvordan deres krop og hoved siger fra. Deres hukommelse, koncentration, følelser og overskud er ændret og de kan ikke længere magte hverdagen.
Den bedste måde, hvorpå du kan støtte denne person, er netop ved at støtte.
Den stressramte har brug for ro, hvile og glæde. Lyt til personen og dennes grænser. Hvis han eller hun kan mærke sine stresssymptomer forværres i bestemte situationer, kan du hjælpe med at håndtere og ændre situationen. Måske betyder det, at du selv må tage en ekstra tørn i en periode, hvilket også kan være stressende.
Husk selv at passe på dig selv, anvend dit netværk, få dyrket lidt motion og sørg for at i begge spiser sundt og nærende. Gør stadig ting, som der skaber glæde i din hverdag.
Men vigtigst af alt - husk du er pårørende, ikke behandler. Derfor bør du, hvis det er nødvendigt støtte din stressramte i at søge den stressbehandling, som passer bedst til denne.
Vi som mennesker er alle forskellige og det er ikke alle former for behandling eller værktøjer, der fungerer lige hensigtsmæssigt på alle. Måske kan første skridt være at besøge sin læge, hvor samtaler kan åbne op for afklaring til årsagen bag tilstanden. Eller i kan måske sammen søge på 'psykolog kolding stress' - hvor i forhåbentligt kan finde et godt match til jer. Vigtigst af alt er, at i finder en måde, hvor i kan håndtere stress når den har udviklet sig til noget kronisk eller en længerevarende stress.
Priserne kan variere meget blandt psykologer. Den er også afhængig af, hvorvidt du kan få en henvisning fra lægen eller om du måske har en sundhedsforsikring, som kan dække din behandling helt eller delvist.
Det betyder, hvis du ikke føler du har penge til en psykolog kan din sundhedsforsikring måske betale, hvormed du måske kan få det gratis, eller få noget af behandlingen dækket.
Min ventetid varierer. Du kan være heldig at komme til hurtigt, hvis jeg lige har afsluttet et forløb, men desværre kan du i nogle tilfælde skulle vente længere før, at jeg kan tilbyde første konsultation.
Desværre tager jeg ikke imod lægehenvisninger, dette og ovenstående kan du læse mere om her.
Derfor er det vigtig for mig at understrege, at jeg arbejder med den yderste forsigtighed, fortrolighed og respekt. Som et medlem af dansk psykolog forening arbejder jeg under de etiske retningslinjer for nordiske psykologer - hvilket du kan læse mere om her.
Tanker om selvmord er desværre ikke unormale i en sådan situation, hvor du føler du er så presset i alle aspekter i dit liv.
Hvis du oplever dette og har akut brug for psykologisk krisehjælp, er det af yderste nødvendighed, at du kontakter venner, familie, egen læge eller den psykiatriske akutmodtagelse.
På linket; Akut psykiatrisk hjælp - find akutmodtagelser (psykiatrienisyddanmark.dk) kan du finde region Syddanmarks psykiatriske akutmodtagelse i dit nærområde og dermed modtage professionel hjælp. I dette regi vil de kunne tilbyde dig en tværfaglig indsats og fokusere på give dig stabilitet og lindring.
Der er mange mennesker som vil støtte dig i at få professionel psykologisk hjælp og som har erfaring med mennesker, der har brug for krisehjælp.