Der findes mange psykologer og ligesom mange af dem har jeg også et yndet felt af interesseområder.
Dette betyder at jeg har valgt at afgrænse min praksis til voksne og unge (16+) indenfor områderne:
Krise, sorg og tab - efter eksempelvis overgreb, skilsmisse, dødsfald eller andres fysiske eller psykiske sygdomme.
Angst, stress og depression - og dertilhørende problematikker som eksempelvis lavt selvværd, søvnproblemer og grænsesætning.
Nedenfor beskriver jeg eksempler på problemstillinger, jeg vil kunne hjælpe dig med. Hvis du kan genkende dig i nedenstående eller har spørgsmål til hvorvidt jeg kan hjælpe dig må du ikke tvivle med at kontakte mig.
Jeg tilbyder løbende følgende grupper;
Pårørendegruppe til demensramte
Disse er tilrettelagt med fokus på personlig udvikling, støtte, tryghed og tillid.
Vigtigst af alt er, at der er en indbyrdes aftale gruppemedlemmerne imellem, om respekt og tavshedspligt, hvilket betyder, at der ikke deles med andre, hvad der er tales om i disse grupper.
Der vil ikke være individuel terapi, men en åben gruppe, hvor der tales og deles i plenum, hvilket kan styrke egne kompetencer og nedsætte ensomhedsfølelser. Ligeledes vil jeg løbende holde oplæg, som kan hjælpe dig som individ i at navigere i netop din situation.
For at sikre disse rammer vil grupperne være lukkede - forstået på den måde, at det vil være de samme mennesker der kommer fra gang til gang.
Konkret kan jeg sikre dette ved, at gruppedeltagerne melder sig til 1 hold af 5 gange.
Når de 5 gange er overstået, kan medlemmerne ønske at træde ud af gruppen eller melde sig til yderligere 5 gange.
Hvis der er nogle som ønsker ikke at deltage i en ny gruppe-periode, vil der blive åbnet op for, at der kan komme nye deltagere.
Grupperne vil blive oprettet når der er mindst 5 deltagere. Der vil højest være 10 deltagere på hvert hold.
Tidspunktet er kl. 16.30-18.00 hver anden onsdag. Der vil være ca. 40 minutters gruppe, 10 minutters pause, efterfulgt af 40 minutters gruppe.
Prisen er 125 kroner pr. gang.
Ved tilmelding betales der for 5 gange, hvilket betyder, at der betales 625 kroner. Følgende modtager du en bekræftelse på dette.
Fortrydelse og returnering af beløb skal ske senest én uge inden første gruppe afholdes.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller ønsker at deltage i en af grupperne, er du velkommen til at kontakte mig på Tlf. 93 90 02 85 eller Mail psykolog.dalo@outlook.dk