De fagetiske principper følger de almene etiske principper. De fælles værdier omfatter blandt andet retfærdighed, lighed, respekt for menneskers og deres miljøers autonomi og værdighed. Psykologer overholder menneskerettighedsprincipperne som fastlagt i de internationale traktater og menneskerettighedskonventioner. Gennem deres arbejde kommer psykologer imidlertid undertiden ud i specielle situationer, som kræver så vanskelige etiske vurderinger, at den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning. Derfor har psykologerne udarbejdet fagetiske principper med henblik på at vejlede i og understøtte etisk refleksion.
Siden midten af 1980’erne har nordiske psykologer haft fælles etiske principper. I 1997 blev disse omarbejdet i overensstemmelse med EFPA’s metakode og i 2020 i overensstemmelse med EFPA’s generelle etik-kodeks.
De etiske principper er organiseret i fire hovedprincipper:
Respekt for klientens rettigheder og værdighed.
Kompetence.
Ansvar.
Professionel Integritet.
Principperne er udformet i den hensigt, at de skal:
Tjene som støtte for nordiske psykologer ved stillingtagen til etiske spørgsmål.
Beskytte klienter mod uhensigtsmæssig og/eller skadelig intervention.
Støtte samarbejdet mellem psykologer indbyrdes og mellem psykologer og andre faggrupper.
Være et grundlag for, at tilliden til psykologfaglig professionsudøvelse opretholdes.
Tjene som grundlag for at udarbejde fagetiske retningslinjer og råd inden for specielle områder.
Disse etiske principper er blevet udformet for psykologer. De kan dermed ikke umiddelbart fortolkes ud fra andre faggruppers terminologi og forståelsesrammer, fx som juridiske lovparagraffer.
Respekt
Psykologen viser respekt for menneskets grundlæggende rettigheder, værdighed og integritet og tilstræber at undgå, at psykologens faglige viden anvendes på en måde, som krænker, udnytter eller undertrykker mennesker. Psykologen respekterer klienternes og andre berørte parters viden, opfattelse, erfaring og ekspertise. Psykologen respekterer kollegers og andre faggruppers særlige kvalifikationer, forpligtelser og ansvar. Psykologen er opmærksom på individuelle, rollemæssige, kulturelle og sociale forskelligheder. Psykologen er også opmærksom på, hvordan individuelle, rollemæssige, kulturelle og sociale forskelligheder kan påvirke det professionelle virke.
Fortrolighed og tavshedspligt:
Psykologen beskytter fortroligheden af det, som psykologen erfarer om klienter og andre. Der gøres en undtagelse fra dette princip, dersom der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre. Psykologen kan også i henhold til lovgivningen være forpligtet til at videregive oplysninger og underretter derfor klienten om de begrænsninger i tavshedspligten, der følger af lovgivningen.
Informeret samtykke og valgfrihed:
Psykologen informerer klienten om de planlagte initiativer og drøfter sine handlinger og de sandsynlige følger heraf med klienten. Herudover overvejer psykologen, om måden, hvorpå informationen bliver overbragt, er respektfuld og passende set i forhold til klientens mulighed for at modtage og forstå information. Psykologen muliggør således informeret samtykke ved at give klienten de nødvendige oplysninger til at tage stilling til, om initiativerne skal godkendes.
Selvbestemmelse:
Psykologen beskytter klientens selvstændighed og ret til selvbestemmelse. Dette gælder også for klientens ret til at starte og afslutte den professionelle relation. I arbejde med børn eller klienter, som er tvunget til behandling mod deres vilje, eller i pressede akutte situationer skal målet altid være at respektere klientens selvstændighed og tilstræbe en samarbejdsrelation.
Kompetence
Psykologen bestræber sig på at udvikle og opretholde højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Psykologen tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at psykologen realistisk kan vurdere, med hvilken kompetence psykologen kan påtage sig opgaver. Psykologen tager sine egne personlige forhold i betragtning, og hvordan disse vil kunne påvirke psykologens personlige kompetence. Psykologen påtager sig kun de opgaver, tilbyder kun de ydelser og bruger kun de metoder, psykologen er kvalificeret til i kraft af uddannelse, træning og erfaring.
Etisk bevidsthed:
En forudsætning for en høj faglig kompetence er, at psykologen er opmærksom på de fagetiske principper og integrerer etiske vurderinger i sin professionelle praksis.
Kompetence og kompetenceudvikling:
Psykologen arbejder i overensstemmelse med videnskabelige principper og underbygget erfaring og tilstræber en løbende faglig udvikling. Psykologerne tilegner sig viden om den videnskabelige og professionelle udvikling indenfor sit arbejdsområde.
Begrænsninger i kompetencen:
Psykologen arbejder inden for de grænser for sin egen kompetence, der følger af uddannelse, erfaring og personlige evner og søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer.
Metodebegrænsninger:
Psykologen er opmærksom på de psykologiske metoders begrænsninger og på de konklusioner, som kan drages heraf. Psykologen udviser særlig forsigtighed ved brug af metoder, apparater og teknikker, som ikke opfylder standardkravene til metoder, eller som psykologen ikke mestrer til fulde.
Begrænsninger i rammebetingelser:
Psykologen er opmærksom på, hvordan omstændigheder og betingelser kan fremme eller hæmme hensigtsmæssig brug af psykologens kompetence og metoder.
Ansvar
Psykologen er opmærksom på det professionelle og videnskabelige ansvar, psykologen har for sine klienter og den organisation og det samfund, som psykologen lever og arbejder i. Psykologen undgår at forvolde skade og er ansvarlig for sine egne handlinger. Psykologen bestræber sig altid på at sikre, at psykologens ydelser ikke misbruges. Forskelle i viden og magt vil altid påvirke psykologens professionelle relationer til kolleger og klienter. Jo større disse forskelle er, jo større er psykologens ansvar.
Ansvar:
Psykologen tager selv ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde og er samtidig bevidst om, at psykologen af andre opleves som repræsentant for sin stand. Psykologen er opmærksom på, hvordan psykologen bruger sin psykologiske viden, også uden for sit professionelle virke.
Undgåelse af misbrug/skade:
Psykologen tilstræber at undgå, at psykologfaglig viden eller praksis bliver misbrugt, og sikrer, at en skade, som er uundgåelig, bliver så lille som muligt. Psykologen deltager ikke i aktiviteter, som sigter mod, at man med fysiske eller psykiske tvangsmidler (indoktrinering, ”hjernevask”, tortur) eller med trussel om sådanne tvangsmidler:
Tvinger mennesker til at give oplysninger eller indrømmelser eller tilståelser.
Presser mennesker til at afsløre, fornægte eller ændre eget eller andres verdenssyn eller politiske, religiøse eller etiske overbevisninger.
Psykologen forsøger aktivt at hindre, at psykologfaglig viden bliver anvendt i sådanne aktiviteter og vil videregive viden om sådanne forhold til den nationale psykologforening eller relevante menneskerettighedsorganer.
Håndtering af etiske dilemmaer:
Psykologen erkender, at der kan forekomme etiske dilemmaer i psykologens professionelle virke. Det er psykologens ansvar at håndtere sådanne problemer og drøfte dem med kolleger, opdragsgivere og/eller den relevante nationale psykologforening. Psykologen bør også informere andre relevante personer om de overvejelser, som de etiske principper nødvendiggør.
Kontinuitet i ydelser:
Psykologen har ansvaret for at indgå en aftale med klienten om betingelserne, forløbet, afslutningen og opfølgningen på den professionelle kontakt. Psykologen erkender det ansvar, psykologen har for relationen til en klient, efter at den professionelle opgave formelt er afsluttet. Efter afslutningen af en professionel relation med en klient skal psykologen stadig opretholde disse etiske standarder.
Udvidet ansvar:
Psykologen har et udvidet ansvar for videnskabelig og faglig praksis og anvendelsen af professionelle etiske standarder i relation til sine assistenter, vejledningskandidater og studerende. En psykolog, som underviser i psykologiske arbejdsmetoder, har også et ansvar for at diskutere styrkerne og svaghederne ved metoderne samt deres mulige etiske implikationer.
Integritet
Psykologen stræber efter faglig integritet i forskning, undervisning og anvendt psykologi. Dette indebærer, at psykologen optræder ærligt, upartisk og respektfuldt over for relevante involverede parter. Psykologen gør sin rolle så klar og tydelig som muligt i alle arbejdssammenhænge.
Redelighed og tydelighed:
Psykologen giver adækvate oplysninger om sine kvalifikationer, uddannelse, erfaring, kompetence og faglige tilknytning og benytter udelukkende de erhvervsbetegnelser, som uddannelse, autorisation og stilling giver ret til.
Når psykologen udtaler sig i egenskab af psykolog, tilstræbes saglighed og nøjagtighed. Psykologen informerer om psykologisk professionsudøvelse på en sådan måde, at misforståelse undgås, og at fag eller erhverv ikke skades.
Psykologen informerer på forhånd klienten om de økonomiske vilkår for den professionelle relation og er opmærksom på de følger, det kan få, hvis psykologen, ud over den aftalte pris, modtager gaver eller andre ydelser fra klienten.
Interessekonflikter og udnyttelse:
Psykologen tilstræber sig på at være bevidst om sine egne personlige behov, holdninger og værdier og om sin rolle i den professionelle relation. Psykologen må ikke misbruge sin magt og stilling ved at udnytte klientens afhængighed og tillid.
Psykologen undgår at udvikle en ikke-faglig relation til klienten. Sådanne relationer reducerer den nødvendige professionelle distance og kan føre til interessekonflikter eller misbrug. Psykologen er opmærksom på, hvordan intimitet og seksualitet direkte og indirekte kan påvirke relationen mellem psykolog og klient. Psykologen undgår at lade relationen blive privat eller seksuel. Der må ikke forekomme seksuelle forhold mellem
Hvis du selv ønsker at læse mere om disse kan du følge linket: Etiske principper - Dansk Psykolog Forening (dp.dk).