Embedded Files
At være pårørende til en syg kan være mange ting. Det kan både handle om alvorlig fysisk sygdom eller være psykiske problemer som du er vidne til. Ofte handler det om et nært familiemedlem eller en ven. Der går igennem eksempelvis depression, demens, misbrug, stress angst eller andet. Når denne problemstilling påvirker dig, kan den også påvirke hele familien og i nogle situationer kan plejeorlov blive aktuelt.
Når du oplever en sådan langvarig situation vil der ofte opstå mange udfordringer, bekymringer og følelser inde i dig, som kan være svære at sætte ord på. Der er mange praktiske ting som du føler du bør tage hånd om for at støtte den syge.
Denne situation kan starte en stress tilstand inde i dig - du kan tilnærmelsesvis tænke eller bekymre dig syg. Derfor er det vigtigt at du tager situationen alvorlig. Søg den hjælp rådgivning eller psykoterapi som du har brug for, for dette er en situation, der påvirker hele familier.
Udfordringerne kan opleves som:
Udfordringerne kan opleves som:
- Ændrede roller i et ægteskab eller forældreskab
- Tab af intimitet og tosomhed, hvor parterapi kan blive nødvendigt
- At man ser sin store stærke mand miste sin integritet
- At ens hustru ikke selv kan tage tøj på længere, hvor plejeorlov sætter ens egen identitet på prøve
- At man skal være forælder for ens mor eller far, hvilket vender familier til kun at fokusere på sygdom
- At se værdigheden forsvinde grundet sygdommen, kan bringe en meget stor sorg med sig
- Meningsløshed og magtesløshed, som kan kræve psykologhjælp
- Behov for at hjælpe og fikse - Husk, at du som pårørende ikke fikse kronisk sygdom
Særligt om ventesorg
Særligt om ventesorg
Hvis du er pårørende til en, som eksempelvis har kræft, demens eller en anden kronisk sygdom med dødelig udgang, vil du muligvis opleve ventesorg. Det er en tilstand, hvor man venter på det uundgåelige, nemlig døden.
Du vil som pårørende løbende opleve sorg i hverdagen over det du har mistet, og ikke mindst det du vil miste i fremtiden. Denne sorg kan være svær at forstå for omverdenen, og den er i nogle tilfælde meget tabubelagt, hvilket kan være fysisk og psykisk opslidende. Du kan som pårørende have svært ved at føle oprigtig støtte og omsorg fra andre. Ligesom det kan være svært at leve, se det gode i livet og finde de små glæder i hverdagen.
Ventesorgen for en pårørende er lige så ægte som sorg efter et dødsfald. Derfor bør den tages alvorligt, hvis den påvirker dig i en grad, hvor dine daglige gøremål og dit humør bliver påvirket ud over det normale.
Disse tab du ser i hverdagen kan strække sig over flere år, hvilket selvsagt er utroligt opslidende for et menneske. I en sådan situation anbefaler jeg kraftigt; terapi eller psykologisk rådgivning, så en psykolog kan hjælpe dig med, at passe på dig selv.
Hverdagen
Hverdagen
Som pårørende sætter man gerne ens egne behov på pause og man kan opleve ens egen identitet ændres.
Egenomsorg og aktiviteter, der bringer glæde i hverdagen bliver ofte skubbet væk, hvis der ikke er tid eller overskud. I nogle situationer kommer man ikke selv til læge, eller kan måske ikke længere passe et fuldtidsjob.
Hverdagen bliver fyldt med sygdommen, sorgen og skyldfølelse af at man ikke kan passe ens pårørende 'godt nok'. Deraf kan der opstå stress- eller depressionssymptomer. Dertil oplever mange, at de bliver isoleret og derfor føler de sig ensomme. Ikke mindst fordi, at de er ved at miste en person, som før var en betydningsfuld relation eller sparringspartner. Derfor skal sygdommen og sorgen bearbejdes.
Hvis din hverdag ser således ud, bør du stoppe op og overveje, hvordan du kan passe lidt bedre på dig selv. Du skal huske, at du er et helt menneske med egne basale behov, som skal dækkes. Du er ikke kun en pårørende.
Behandling i klinikken
Behandling i klinikken
Hvis du er pårørende til en syg, kan psykolog hjælp være nødvendigt. I min klinik centralt beliggende i Kolding, vil behandlingen tage udgangspunkt i din konkrete situation. Igennem tidligere erfaring med klienter har jeg stort kendskab til denne problematisk og har set, hvordan det kan påvirke en familie og nærmest kan bringe en depression, stress eller andre psykiske problemer med sig.
Gennem terapi samtaler vil vi sammen lave en vurdering af dine ressourcer og din belastning, og i fællesskab forsøge at skabe en balance imellem disse. I terapien vurderes der også om du har reaktions- og handlemønstre, der hæmmer dig i det liv du ønsker at leve.
Der er også mange 'forbudte' tanker forbundet med det at være pårørende. Man kan have ambivalente følelser forbundet med de livsvilkår man lever under. Disse tanker og dilemmaer kan være svære at dele med ens nære. Derfor kan det hjælpe, at man ene og alene kan møde en psykolog, som kan hjælpe ved bare at se og lytte, uden forbehold. I en sådan situation skal du vide dig sikker i, at du aldrig vil blive dømt. Dine oplevelser er dine, ene og alene og det at sætte ord på dem - vil ifølge min erfaring kunne give dig en form for lindring.
Igennem psykoterapi, som i dette tilfælde oftest vil være kognitiv adfærdsterapi eller narrativ terapi, vil du kunne få værktøjer til at håndtere dine følelser og tanker om det syge menneske. Gennem min erfaring vil jeg kunne tilbyde dig rådgivning, når du føler hverdagen eller din relation er mest udfordret.
Ved at synliggøre disse for dig, vil du nemmere kunne navigere i det følelsesmæssige kaos som en alvorlig sygdom hensynsløst har skabt i din hverdag.
For at kunne tilbyde mine klienter bedst mulig psykologisk rådgivning, tager jeg løbende efteruddannelse og modtager supervision.
Hvad kan du selv gøre?
Hvad kan du selv gøre?
Hvem kan hjælpe?
Hvem kan hjælpe?
Som pårørende har du et stort ansvar for den syge. Men hele ansvaret er ikke dit - ofte findes der forskellige muligheder for støtte i hverdagen. Dette kan eventuelt være gennem kommunen, psykiatri, foreninger eller hospitalet. Så første skridt for dig er at række ud. Søg den hjælp i kan få, så du igen kan være en pårørende, hvis vigtigste opgave er at være der. Der vil muligvis nødvendigvis stadig være medicin, undersøgelser og læge besøg eller rådgivning, der skal overskues - men søg rådgivning og nogen, der kan hjælpe dig. Det er en nødvendig lettelse i din hverdag.
Husk det vigtige
Husk det vigtige
Relationen mellem dig og den syge bliver gennem sygdomsforløbet ofte ændret. De fælles oplevelser gør til tider, at forventninger og forståelse i relationen mister værdi eller mening. Hverdagen er præget af praktiske ting og den vigtige kommunikation går tabt. Derfor er det vigtigt, at i fortsat husker jeres fælles samtaler. Minderne og kærligheden, som binder jer sammen skal holdes i live i de svære tider. Det vil give jer den fælles styrke til at komme igennem dette. Vi kan nemlig ikke tie sygdommen væk! Men fælles kommunikation kan styrke os til at møde den.
Hvis det er svært at finde fælles fodfæste igen, kan samtaler ved en familie terapeut, parterapeut eller psykologsamtaler være en stor hjælp.
Prioriter dig selv!
Prioriter dig selv!
Uanset, hvad din rolle er, hvor meget du elsker, tænker eller bekymrer dig - kan du ikke hjælpe andre, hvis du selv er udmattet af den sygdom du er vidne til.
Uanset, hvor alvorlig situationen er og hvor I er i behandlingsforløbet. Kan du ikke hjælpe, hvis ikke du har overskud. Dette er uanset, hvor nær du er og om det er en ægtefælle, forældre, søskende eller et andet familiemedlem.
Så forsøg at pas på dig selv, tal med nogen om dine udfordringer og få delt dine tanker. Prioriter lidt alene tid, men gå også gerne en tur, gør ting for dig selv, som bringer lidt ro og glæde ind i hverdagen.
Dermed ikke sagt, at det ikke også er vigtigt at finde ro og glæde med den syge i dit liv - for det er det selvfølgelig også. På trods af alvorlig sygdom må man stadig gerne glædes over livet og dets glæder. Det er vigtigt stadig at smile og grine sammen.
Dette vil også kunne give den syge styrke og lyst til, at fortsætte samt finde kræfter og overskud til at stå ansigt til ansigt med sygdomsforløbet.
Hvad koster psykolog behandling?
Hvad koster psykolog behandling?
Priserne kan variere meget fra psykolog til psykolog. Den er også afhængig af, hvorvidt du kan få en henvisning fra lægen eller om du måske har en sundhedsforsikring, som kan dække din behandling helt eller delvist.
Det betyder, hvis du ikke føler du har penge til en psykolog kan din sundhedsforsikring måske betale, hvormed du måske kan få det gratis, eller få noget af behandlingen dækket.
Min ventetid varierer. Du kan være heldig at komme til hurtigt, hvis jeg lige har afsluttet et forløb, men desværre kan du i nogle tilfælde skulle vente længere før, at jeg kan tilbyde første konsultation.
Desværre tager jeg ikke imod lægehenvisninger, dette og ovenstående kan du læse mere om her.
At være i terapi kan for mange være sårbart
At være i terapi kan for mange være sårbart
Derfor er det vigtig for mig at understrege, at jeg arbejder med den yderste forsigtighed, fortrolighed og respekt. Som et medlem af dansk psykolog forening arbejder jeg under de etiske retningslinjer for nordiske psykologer - hvilket du kan læse mere om her.
Hvis du har en følelse af, at du ikke kan mere...
Hvis du har en følelse af, at du ikke kan mere...
Tanker om selvmord er desværre ikke unormale i en sådan situation, hvor du føler du er ved at drukne i meningsløshedens store hav.
Hvis du oplever dette og har akut brug for psykologisk krisehjælp, er det af yderste nødvendighed, at du straks ringer til venner, familie, egen læge eller den psykiatriske akutmodtagelse.
På linket; Akut psykiatrisk hjælp - find akutmodtagelser (psykiatrienisyddanmark.dk) kan du finde region Syddanmarks psykiatriske akutmodtagelse i dit nærområde og dermed modtage professionel hjælp. Der vil være psykologer tilgængeligt, som ofte ser patienter i din situation.
Der er mange mennesker, som vil støtte dig i at få professionel psykologisk hjælp og som har erfaring med mennesker, der har brug for krisehjælp.
Page updated
Google Sites
Report abuse